Geotermisk energi

Geotermisk energi og varmepumper

Definition fra Den Store Danske Encyklopædi:

Geotermi er “den varmeenergi, der stammer fra Jordens indre dele, og som ved varmedledningsprocesser, konvektionsstrømme i athenosfæren og magmatiske processer ledes mod jordoverfladen”.

Geotermisk energi er således udnyttelsen af den varme, der er oplagret i jorden; kort sagt er det energi fra jordens indre. Den varme, der findes i jordens indre, stammer dels fra geologiske processer, eksempelvis når radioaktive stoffer henfalder eller gnidningsvarme fra pladerne – dels stammer det også fra jordklodens dannelse.

Denne varme udnyttes i praksis ved at hente varmt vand fra undergrunden gennem varmepumper, hvorved det kan udnyttes til elektricitetsproduktion eller som fjernvarme.

 

Naturgeografiske begreber

-          Den geotermiske gradient: ”et mål for den temperaturstigning mod dybet, der kan iagttages i borehuller” (Den store danske). Eksempelvis er den geotermiske gradient i Danmark ca. 30 grader pr. km.

-          Transmissivitet: de vandledende egenskaber, dvs. vands evne til at trænge gennem lag – aftager med dybden.

-          Konvektionsstrømme i athenosfæren: processer i jordens andet lag fra overfladen (athenosfæren), der cirkulerer koldt og varmt materiale.

 

Teknologien i praksis

I undergrunden stiger temperaturen med ca. 20-30 C pr. km i dybden. Princippet ved udnyttelsen af denne varmekilde er, at man pumper varmt vand fra naturligt forekommende underjordiske reservoirer som f.eks. det geotermiske anlæg ved Thisted.

Udnyttelsen af geotermisk energi fra undergrunden sker ved, at man pumper varmt vand fra 1-2,5 km’s dybde, hvor vandet ca. er 75 grader. Vandet stiger selv op til 100 meter fra overfladen, hvorfra det skal pumpes helt op. Energien i vandet udnyttes herefter på anlægget.

Når vandet fra undergrunden er kølet ned, sendes det tilbage i undergrunden gennem en anden boring. Det gør man, fordi man derved sikrer trykket i det vandreservoir, vandet hentes fra.

Det vand, man henter op fra jorden, indeholder 12 gange så meget energi, som man bruger på at pumpe det op og ned, så hvis strømmen kom fra grøn energi, ville dette være helt CO2-neutralt.

 

Historie

Selvom der altid har eksisteret geotermisk energi i jordens indre, er man først i det seneste århundrede efter industrialiseringen af vores samfund begyndt at benytte det for alvor. Dog så man allerede ideen fra 2000 år siden i Romerriget. Her byggede man varme bade, der fik varmt vand fra varme kilder. I Middelalderen begyndte man at specialisere sig i at tilbyde kurophold ved varme kilder bl.a. i Tyskland og Belgien.

Italienerne var dog de første, der udnyttede jordvarmen i deres industri. I det 19. århundrede grundlagde Francesco Larderel en fabrik, der fremstillede kemikalier i et område med varme kilder. I begyndelsen blev træ brugt til at opvarme vandet fra de kilder, hvor der befandt sig bor, men omkring 1830 fandt han ud af at udnytte den damp, der sivede op fra jorden, og således fandt han ud af at bruge dampen til at drive pumper og boremaskiner. I 1904 blev dampen fra områdets jordvarme for første gang udnyttet til at fremstille elektricitet med.

Siden da har teknologien naturligvis udviklet sig meget, og man diskuterer i dag geotermisk energi som en løsning på vores klimaproblemer.

 

Geotermisk energi i Danmark

Der findes kun to geotermiske anlæg i Danmark, men man arbejder så smat på at ekspandere brugen af geotermisk energi. Der findes et anlæg i Thisted samt et prøveanlæg på Amager (siden 2005), og man ønsker blandt andet at etablere et i Københavns-området. Thisted-anlægget giver varmt vand til 1000 boliger, mens forsøgsanlægget i København producerer energi til 4000 boliger, hvilket er ca. 1 % af alle i området.

 

Fremtid som alternativ energikilde

Mulighederne for udnyttelsen af geotermisk energi som energikilde i vores samfund er altså gode. Teoretisk set er der geotermisk energi nok i Danmarks undergrund til at dække vores opvarmningsbehov i adskillige hundrede år, men DONG mener, at vi nærmere bør regne med omkring 20 %. Det er alligevel også en pæn del, og hvis det kan lykkes at få så meget geotermisk energi, vil mange problemer kunne blive løst.

Geotermisk energi er nemlig pålideligt og miljøvenligt, og det kan næsten betragtes som en vedvarende kilde – og så er det relativt billigt. Internationalt kan geotermisk energi således være en af løsningerne til problematikken med global opvarmning. Teknologiens fremtid afhænger af mange forhold, men politik er centralt – politikerne kan bestemme, om vi skal satse på geotermisk energi i fremtiden.

Leave a Reply