Manhattan-projektet

Følgende er to afsnit taget fra denne rapport om Manhattan-projektet.

Manhattan-projektet

Manhattan-projektet var et forskningsprojekt i USA, hvis formål var at skabe en atombombe, som kunne gøre ende på 2. verdenskrig. Det var et kæmpe forskningsprojekt med omkostninger på op til 2 milliarder dollars og personale op til 150.000, og man gjorde alt for at holde det hemmeligt. Det var så hemmeligt, at selv et besætningsmedlem på det fly, der skulle kaste bomben over Nagasaki, ikke vidste noget om projektet: “Vi vidste ikke rigtig, hvordan det var, før vi læste om det i aviserne. Det var egentlig det første vi rigtig fik at vide. […] Vi vidste, at det blev kaldt Manhattan-projektet, men vi anede ikke hvad Manhattan-projektet var” (Bill Barney, citeret fra “Den gode krig” side 408).

Optakten til projektet startede i 1939, hvor den verdensberømte forsker Einstein skrev et brev til den amerikanske præsident Roosevelt og forklarede om atomfysikkens vigtighed. Han skrev, at præsidenten burde være opmærksom på, at man i teorien kunne skabe en meget kraftfuld atombombe: “This new phenomenon would also lead to the construction of bombs, and it is conceivable – though much less certain – that extremely powerful bombs of a new type may thus be constructed” (Albert Einsten, http://www.lanl.gov/history/road/pdf/Einstein.pdf). Manhattan-projektet blev dog ikke påbegyndt før 1941, eftersom man ikke kunne garantere teoriens gyldighed i praksis. Dagen efter angreb japanerne den amerikanske flådebase i Stillehavet Pearl Harbour, en direkte krigserklæring. På grund af Japans krigserklæring, og eftersom man troede, Tyskland var i gang med at producere atomvåben, fik projektet høj prioritet, og man samlede mange tusinde forskere fra hele verden.
I august 1942 gik man reelt set i gang med forskning. På daværende tidspunkt vidste man ikke meget om kernefysik, og man kendte derfor ikke konsekvenserne og magten af en eventuel bombe. Imidlertid mente flere anerkendte forskere, at det var muligt at skabe en atombombe på grund af fissions-processen og en følgende kædereaktion, eftersom dette havde potentiale til at kunne udløse enorme mænger energi.

[...] Her var i den oprindelige rapport dette afsnit om atombombens kernefysik. [...]

Manhattan-projektet og dets afslutning

Manhattan-projektet indeholdt således meget revolutionerende forskning, som gjorde, at forskningen, som ellers ville have taget adskillige år, kun tog ca. fire år. Projektet foregik over hele USA og var delt op i flere underprojekter, heriblandt steder hvor man producerede de nødvendige ressourcer. Selve forskningen og udviklingen af atombomben fandt sted i New Mexicos ørken, hvor man også lavede den første test af bomben. Dette var den såkaldte Trinity-test, som fandt sted d. 16. juli 1945, altså efter Tyskland havde overgivet sig. Ingen vidste før da, om bomben ville fungere, og det var derfor en stor succes – men man blev også overrasket over dens enorme styrke. Projektet sluttede et par måneder senere i 1945, da man havde skabt og placeret to velfungerende atombomber i Japan.
USA og dets allierede stillede Japan et krav om kapitulation og truede med at kaste en atombombe i modsat fald. Japan nægtede at kapitulere, og den nye præsident Truman, der havde overtaget efter Roosevelt, mente, at det var rigtigt at kaste bomberne. Først og fremmest ville bomben kunne afslutte krigen – og dermed muligvis redde mange menneskeliv. Dernæst ville den kunne holde Sovjetunionen ude af Asien, og for det tredje kunne man afprøve USA’s nye teknologi.

Man valgte derfor først at kaste den såkaldte “Little Boy” over den japanske by Hiroshima. Bomben brugte uran-235, den såkaldte kanonrørs-bombe, og dræbte omkring 80.000 mennesker ved eksplosionen og mange flere i dagene efter. Den forårsagede kæmpe ødelæggelser. USA gav igen Japan chancen til at kapitulere, men de nægtede endnu en gang stædigt. Derfor valgte USA nu at kaste den anden atombombe, “Fat Man”, over byen Nagasaki. Denne bombede brugte plutonium-239 og fungerede i kraft af implosionsprincippet. Ødelæggelserne var ikke lige så store, da man ramte forkert på grund af dårligt vejr, men budskabet trængte ind hos japanerne. Japanerne overgav sig efter en lang og drabelig krig, der gik hårdt ud over deres land, som havde gennemgået 66 luftangreb fra USA, og som nu måtte genopbygges.

Leave a Reply