Social arv

Fra ‘Kan dagsinstitutioner gøre en forskel?’, SFI:

“Begrebet social arv stammer fra den svenske psykiater Gustav Jonsson (1969), der har arbejdet med socialt marginaliserede familier. Han fandt, at det ikke kun er de genetiske faktorer, men også de sociale og kulturelle faktorer, der ’går i arv’ fra generation til generation. Disse faktorer har en tendens til at have en psykologisk karakter, og de kan give forringede livschancer uddannelsesmæssigt og socialt. Begrebet social arv skal imidlertid bruges med varsomhed. Det er ikke udtryk for determinisme, dvs. for at børns livsforløb kan forudsiges (Ejrnæs, 1999). I forbindelse med nærværende undersøgelse har vi imidlertid valgt at definere social arv ved hjælp af Erik Jørgen Hansens definition, som i højere grad fremhæver, at social arv er reproduktion af sociale uligheder, end Jonssons definition. Hansen skriver, at social arv skal ses i forbindelse med:

… at den samfundsorden, som til alle tider og i alle samfund indebærer, at det kræver en større indsats, flere afsavn og mere held at opnå en lang uddannelse, et godt job og en høj indkomst for børn fra arbejderklassen end for børn fra andre samfundslag (Hansen, 2003).

Social arv kan forstås både i en positiv og en negativ betydning. I den positive betydning overtager børn reaktionsmønstre fra forældrenes positive livsomstændigheder og fører dem videre ad en positiv udviklingslinje. I den negative betydning overtager børnene forældrenes negative livsomstændigheder og fører dem videre ad en negativ udviklingslinje. Begrebet er indlejret i almen socialisationsteori i betydningen, at børn i deres opvækst præges både positivt og negativt af forældrenes livsomstændigheder, dvs. livsstil, holdninger samt opdragelsesmønstre og –handlinger (Kohn, 1971). At der er tale om en ’arv’, indebærer, at man overfører ’noget’ fra én generation til en anden, og dette ’noget’ (som ovenfor kaldes ’reaktionsmønstre’) defineres af Bourdieu (1984, 1986, 1987) med begrebet ’habitus’ – en samling handle- og holdningsmønstre, som inkorporeres i det enkelte menneske ved, at yngre generationer overtager dem i fortolket form fra forældregenerationen. Ser man på social arv ud fra et sociologisk perspektiv, hænger social arv sammen med graden af uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet (Hansen, 1995, 2002).”

(SFI – Kan dagsinstitutionerne gøre en forskel?)

One thought on “Social arv

Leave a Reply