Økonomi

    De økonomiske hovedmål

  1. BNP
  2. Definition: Den økonomiske vækst gennem samfundets samlede produktion – bruttonationalproduktet (BNP) – fra år til år. BNP bruges normalt som mål for produktion og vækst. BNP giver en indikation på et lands velstand, men fortæller ikke noget om, hvorledes velstanden er fordelt – altså velfærden.

    Den samlede produktion består af både vareproduktion og produktion af tjenester. Overførsler som pension, dagpenge og SU er ikke en del af BNP. Den samlede produktion bruges til forbrug, investering og eksport. Tabel 1.1 og 1.2 viser bl.a. udviklingen i BNP.

  3. Arbejdsløshed
  4. Arbejdsløshed måles som antallet af registrerede arbejdsløse i forhold til arbejdsstyrken (16-66).

    Lav arbejdsløshed er normalt et succeskriterium for dansk økonomisk politik. At have en lav arbejdsløshed er først og fremmest et velfærdsmål.

    Årsager til arbejdsløshed: Konjunkturarbejdsløshed (grundet lav vækst og lav efterspørgsel), strukturarbejdsløshed (ændrede produktionsstrukturer), sæsonarbejdsløshed, friktionsarbejdsløshed

    Løsningsstrategier: Vækststrategi (ved at sætte offentlig arbejder i gang eller skabe bedre betingelser for vækst i den private sektor), stramningsstrategien (motivation af arbejdsløse).

  5. Inflation
  6. Inflation betyder en generel forøgelse af prisniveauet. Inflationens størrelse måles normalt ved at beskrive udviklingen i forbrugerpriserne.

    Inflation påvirker bl.a. disse faktorer: konkurrenceevnen, renteniveauet, inflationsforventninger.

    Der er generelt to årsager til inflation: omkostningsinflation (kan komme udefra i form af øgede råvarepriser f.eks. Det kan også komme indefra, hvis lønstigninger tvinger priserne opad på grund af omkostningerne. Ringe konkurrence kan også formodes at øge priserne), efterspørgselsinflation (opstår i en situation med manglede vare- og arbejdskraftudbud. Hvis der er for lidt arbejdskraft, vil lønningerne have tendens til at stige).

  7. Betalingsbalance
  8. Betalingsbalancen er udtryk for Danmarks samlede udgifter i forhold til de samlede indtægter over for udlandet.

    Rent teknisk består betalingsbalancen af løbende poster og kapitalposter. De løbende poster dækker det, vi i daglig tale kalder betalingsbalancen, mens kapitalposterne teknisk set er de lån eller tilbagebetaling af gæld, der modsvarer de løbende poster.

    Betalingsbalancen vil, hvad enten det er måleligt eller ej, altid være et udtryk for et områdes økonomiske stabilitet og produktionsevne.

  9. Off. sektors saldo
  10. Den samlede balance kaldes DAU-saldoen (drift, anlæg og udlåns-saldo) og er et mål for balancen på statens budget.

    Den samlede balance på de offentlige budgetter har flere betydninger. Offentlige budgetter er både statens og kommunernes budgetter. Staternes indtægter er først og fremmest skatter og afgifter. Udgifterne er lønningerne, forbrug, overførsler, renter og investeringer.

One thought on “Økonomi

Leave a Reply