Verdensbilleder

Det geocentriske verdensbillede

Jorden ligger stille i universets centrum.

Månen, solen og de andre planeter bevæger sig i cirkelbaner om Jorden.

Det heliocentriske verdensbillede

Solen er i centrum af universet og ligger stille.

Jorden og de andre planeter bevæger sig i cirkelbaner om Solen. Månen bevæger sig om Jorden.

Aristoteles (384-322 f.kr.)

De fire elementer, jorden som Universets centrum, skelnen mellem jordisk og himmels fysik. Hans teorier betragtes som fakta indtil slutningen af renæssancen.

Aristoteles levede i det antikke Grækenland. Han hævdede, at alt er opbygget af de fire elementer jord, vand, ild og luft, som har hver sit naturlige sted.

I det himmelske område findes der ifølge Aristoteles kun de perfekte, kugleformede himmellegemer, der bevæger sig i cirkelbevægelser.

De fleste af Aristoteles’ naturvidenskabelige teorier er siden blevet forkastet og erstattet af nye forståelser af verdensbilleder.

Ptolemaios (85-165)

Ptolemaios levede i antikken og byggede videre på Aristoteles’ teori om det geocentriske verdensbillede med Jorden som Universets centrum.

Kopernikus (1473-1543)

Kopernikus levede i renæssancen og opstillede en alternativ forklaring på himmellegemernes bevægelser. Han mente, Solen var Universets centrum, som alle planeter kredser om. Det hedder det heliocentriske verdensbillede.

Den katolske kirke fordømte hans teorier, og hans bog blev forbudt og mødte stor modstand, da hans teorier stred imod Aristoteles’ fysik.

Tycho Brahe (1546-1601)

Tycho Brahe levede i renæssancen.

Indtil Brahe opdagede en supernova på himlen, mente man, at stjernehimlen var uforanderlig, og dermed modbeviste han dette. Herefter fik han et forskningscenter på Hven af den danske konge.

Han tidoblede målenøjagtighederne gennem nye instrumenter, kikkerten var ikke opfundet endnu. Tycho Brahes observationer lagde til grund for Keplers love, der overtog og videreudviklede Tychos teorier. Kepler og Tycho Brahe arbejdede sammen i Prag.

Brahe mente, at Jorden var Universets centrum, som Solen kredser rundt om. Derimod kredsede alle andre planeter om Solen. Dette blev vel modtaget af kirken, da hans beholdt Jorden som centrum, og da hans teorier ikke stred imod Aristoteles.

Tycho Brahe står som en af de største danske videnskabsmænd gennem tiderne. Han var forud for sin tid hvad angår observationsmetodologi.

Johannes Kepler (1571-1630)

Kepler levede i renæssancen og opdagede, at planeter går i ellipsebaner om Solen. Kepler har opstillet tre love for astronomien, der beskriver hans teorier. Han beviser i praksis det heliocentriske verdensbillede.

Keplers første lov siger, at planeter kredser i ellipsebaner med Solen i det ene brændpunkt.

Han arbejdede sammen med Tycho Brahe.

Galileo Galilei (1564-1642)

Galileis observationer afslørede fejl i Aristoteles’ bevægelseslære med de fire elementer. Han forbedrede kikkerten og opdagede Jupiters fire omkredsende måner. Han bekæmpedes stærkt af romerkirken.

Han mente, at Jorden bevæger sig om Solen og støttede ideen om det heliocentriske verdensbillede.

Galilei byggede i 1609 sin egen kikkert, hvorefter han begyndte at observere nattehimlen. I 1610 flyttede han til Firenze, hvor han gjorde mange vigtige opdagelser. I 1632 samlede han sine teorier i en bog, der satte de to verdensbilleder overfor hinanden. Denne bog blev fordømt af den katolske kirke, fordi den stred imod det geocentriske verdensbillede og Aristoteles’ ideer. Han kom i husarrest resten af sit liv af den grund.

Isaac Newton (1642-1727)

Newton levede i barokken og helt ind i oplysningstiden.

Han taler om den universelle tyngdekraft, som forklarer planeternes bevægelser om hinanden.

Iflg. anekdoterne sad Newton under et æbletræ, da et æble faldt ned i hovedet på ham, og dette fik ham til at erkende, at tyngdekraft på jorden og i rummet er det samme.

Newton fremsatte hypotesen om den almindelige massetiltrækning. Tilsammen gjorde disse love det muligt for Newton dels at justere Keplers love og dels at beskrive en fysisk model, som gjaldt både jordiske forhold og forholdene i himmelrummet. Sagt på en anden måde: Newton beskrev, hvilke kræfter, der holder sammen på solsystemet.

Leave a Reply