Cellebiologi

Der findes to former for celler: Plante- og dyreceller:

Planteceller:

    • Laver fotosyntese (der foregår dog også respiration):
      Vand + energi (sollys) + kuldioxid → kulhydrat + ilt

      6(H2O) + energi + 6(CO2) → C6H12O6 + 6(O2)

    1. Har en kerne med DNA
    2. Har ribosomer, der danner proteiner
    3. Har grønkorn, der laver fotosyntese
    4. Har en vakuole (saftrum)
    5. Har en cellulose, cellevæg
    6. Har mitokondrier, der søger for energiforsyningen

    Dyreceller:

      • Laver respiration:
        Ilt + kulhydrat → energi + kuldioxid + vand

        6(O2) + C6H12O6 → 6(H2O) + 6(CO2)

      • Har en kerne med DNA
      • Har ribosomer, der danner proteiner
      • Har mitokondrier, der sørger for energiforsyningen, laver respiration
      • Har cellemembran
      • 46 kromosomer, 23 fra far og 23 fra mor.

        Celler med cellekerne kaldes eukaryoter (plante- og dyreceller)

        Celler uden cellekerne kaldes prokaryoter (bakterier eks.)

        Organeller: Cellens organer

        Mitose og meiose

        Følgende er noter fra biologibogen – www.biologibogen.dk

        • Mitosen sikrer genetisk ensartethed, mens meiosen sikrer genetisk forskellighed.
        • Meiose er den proces, der fx finder sted ved kønsceller, hvor den celle, der bliver skabt, får halvdelen af kromosomerne fra modercellen. Denne deling kaldes også kønscelledeling, og skaber i alt 4 datterceller. Disse celler er fx æg- og sædceller.
        • Mitose er celledeling i resten af kroppens celler.

        Mitose

        Danner grundlag for vækst og vedligeholdelse hos flercellede organismer. Før mitosen skal der ske en fordobling (replikation) af arvematerialet i alle kromosomerne. Under replikationen danner cellen en tro kopi af kromatintrådene i kromosomet, som herefter optræder i en dobbeltform bestående af de to kromatider. Kromotiderne begynder nu at rulle sig op i en kortere tykkere form. De to kromatider i kromosomet holdes sammen af en proteinstruktur, der kaldes centromeret. Mitosen gennemløber fire faser:

        Profasen: Kromatiderne rulles sammen, hvorved kromosomerne bliver synlige i kernen. Kernelegemet opløses, og centriolet deles i to og vandrer mod hver sin pol i cellen.

        Metafasen: indledes når kernelegemet nedbrydes. Fra centriolerne dannes der tentråde (proteintråde), som bindes til centromerne. Tentrådene trækker fra hver sin pol i kromosomerne, så de til sidst står på lige linje under hinanden (ækvatorialplan).

        Anafasen: Her spaltes centromerne. Tentrådene trækker nu kromosomets to kromatider til hver sin pol.

        Telofase: Kromosomerne vikles ud igen, kernemembranen gendannes, og cytoplasmaet deles.

        (Interfase): Periode med cellevækst, DNA duplikation, og forberedelse til celledeling.

        De to nydannede celler indeholder præcist samme arvemateriale som modercellen

        Meiose (Kønscelledeling)

        Forskellen mellem meiose og mitose er, at mens mitosen fører til genetisk helt ens celler, fører meiosen til genetisk variation.

        Meiose starter ligesom mitose med at modercellens kromatintråde laver en kopi af sig selv.

        Profase I: De homologe kromosomer placerer sig tæt ved hinanden og udveksler stykker med hinanden. DNA fra et kromotid bytter plads med det tilsvarende stykke på det andet kromatid. Der sker en overkrydsning.

        Metafase I: Tentrådende har placeret de homologe kromosomer på hver sin side af ækvatorialplanet. Faderens og moderens kromosomer bliver tilfældigt fordelt under den første deling.

        Telofase I: De nye cellers cytoplasma adskilles og der dannes et nyt kernelegeme.

        Meiosens anden deling minder meget om mitosedelingen. Kromosomerne, som endnu består af to kromatider skal reduceres til et enkelt. Her bliver kromosomerne igen spaltet i centromeret, hvorefter kromosomernes to kromatider trækkes til hver sin pol, og cellen deles.

        Leave a Reply