Genrer

Se nyttige og grundige genreoversigter og andet om genrer på denne side.

I denne sektion kan findes noter til følgende genrer:

• Eventyr
• Folkeviser og -eventyr
• Lyrik

Eventyr

Genre: Episk

Undergenrer: Folke- og kunsteventyr

Folkeeventyr bygger på mundtlig overlevering og tradition. Kunsteventyr bygger på omskrivninger og forfinelse af folkeeventyr fra hele verden. Traditionen stammer fra Frankrig og Tyskland.

Genretræk

1. Hjem-ude-hjem komposition
2. Dannelsesrejse
3. Man møder modsættelser, såsom rig/fattig, stærk/svag, stor/lille, gammel/ung, god/ond
4. Tallene 3,7,9 og 12
5. Prøver/udfordringer
6. “Der var engang…” og “De levede lykkeligt”
7. Konge og dronninger, prinser og prinsesser
8. Uden tid og sted (ahistorisk), uden stednavne
9. Overnaturlige væsner og magiske genstande
10. 3. persons fortæller

Folkeviser og -eventyr

• Ridderviserne omhandler riddere, mod og heltegerninger. Adelen og realistisk univers.
• Trylleviser handler ofte om dæmoniske kræfter, som griber ind i menneskets virkelighed. Det kan være elvere, trolde, ånder osv. Dæmonen skal symbolisere individets usikkerhed og splittelse overfor det erotiske og det at blive voksen.
• Skæmtevisen gør grin med kirken og samfundet.

Folkeviser og folkeeventyr blev fortalt fra mund til mund, mundtlig overlevering. Det egentlige ord for folkevise er ‘ballade’, der betyder at danse. Man taler om ridderviser, trylleviser og skæmteviser:

Viserne har oftest et budskab.

Viserne er typisk opdelt i tre faser:

1. I den første fase møder vi helten og konflikten
2. I den anden udfoldes konflikten
3. I den sidste kommer den gode/onde slutning

Folkeviserne er præget af lyrisk sprog og sproglige virkemidler. Det kan være metaforer og sammenligninger.

Lyrik

Karakteristisk ved den lyriske genre:

• Form og opsætning (strofer og vers)
• Rim og rytmik
• Lyrisk sprog – billedsprog, anderledes ord etc.
• Følelser og stemninger i subjektiv form i fokus

Metrik

Metrik er læren om forskellige rytmer. Sammenhængen mellem den metriske form og digtets indhold er vigtig.

Rim

Enderim, bogstavrim (alitteration), inderim.

I morderne digte er det ikke så ofte, man anvender rim, men det hører traditionelt til lyrikkens kendetegn.

Ordvalg

Konnotation = begrebsindhold. “Nogle ord opleves poetiske, mens andre forekommer prosaiske. Det er de enkelte ord, der via deres konnotationer, skaber associationer og oplevelser hos læseren.”

Stilistiske virkemidler

Modsætninger, paralleller, ligheder.

Billedsprog

Metaforer; er et af de mest benyttede virkemidler i digte, fordi de koncentrerer forestillingen i et enkelt billede. (fx ‘du er en rose’)

Sammenligninger (fx ‘du er som en rose’)

Symboler (hvor rosen kan symbolisere noget andet, fx ‘du er rosen i mit hjerte’)

Besjæling og personifikation

Digtet opererer på to planer: et realplan, som drejer sig om den reelle holdning, og et billedplan, som gør den abstrakte problemstilling til noget konkret.

Realplanet er det konkrete plan, mens billedplanet er forestillingen, oplevelsen.